Se nyhedsbrevet i browser
 

ErhvervsNyt

17. marts 2023
 
 

Bliv en del af særlig Herlev indsamling til udsatte børn og deres familier

 
Alle vores børn
 
Sammen om ”Alle vores børn”
Lørdag den 15. april 2023 kl. 20.00 slår Røde Kors, DBU, Fodboldfonden og TV 2 dørene op for TV-indsamlingen ”Alle vores børn”. Det sker live fra Herlev Hallerne, hvor Melvin Kakooza og Camilla Martin byder velkommen til en rørende, vigtig og festlig aften.
 
Lige nu kæmper mange børn i Herlev og resten af Danmark en daglig kamp i udsatte familier. Børnene står udenfor fællesskaber, som er vigtige for deres trivsel. Det både kan og skal vi gøre noget ved. Derfor håber vi, at din virksomhed har lyst til at være en del af en helt særlig Herlev indsamling, der samler byens erhvervsliv, borgere og foreningsliv om at gøre en afgørende forskel for udsatte børn i Herlev og resten af Danmark.
 
Informationsmøde den 23. og 27 marts
Borgmester Thomas Gyldal Petersen og Røde Kors inviterer til to informationsmøder for virksomheder, hvor du kan høre mere om mulighederne for at blive en del af indsamlingen:
Begge møder afholdes på Herlev Rådhus, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev (indgang E).
 

Tilbud til detailbutikker: Få et gratis energitjek

 
dialogmøde 2021
 
Herlev Kommune tilbyder et gratis energitjek til detailbutikker i Herlev. Energitjekket udføres af en uvildig energirådgiver fra GH-Energi, og er en 20 minutters screening af dine forretningslokaler. Her vil du få input til konkrete energisparetiltag i din virksomhed.

For de virksomheder hvor der findes et stort besparelsespotentiale, vil der være mulighed for et udvidet energitjek efterfølgende.

Hvornår: Energitjekkene foretages den 12.-14. april 2023 mellem kl. 9.00 og 13.00.

Tilmelding: For at sikre et så effektivt tjek som muligt, vil interesserede virksomheder blandt andet blive bedt om, at oplyse information om el- og varmeforbrug ved tilmelding. Tilmeldingsfristen er fredag den 24. marts 2023.

Spørgsmål:
Ved spørgsmål kontakt erhvervskonsulent Marie Haenschke på tlf. 21 55 77 70 eller mail Marie.Haenschke@herlev.dk 
 
Læs mere og tilmeld dig energitjek
 

Vitrex Medical delte gode erfaringer med affaldssortering på fyraftensmøde

 
Fyraftensmøde hos Vitrex Medical
 
Vitrex Medical er én de to casevirksomheder, som har deltaget i Herlev Kommunes projekt om affaldssortering. Som deltager i projektet, har virksomheden fået sparring og vejledning af Econet og Herlev Kommune for at kunne imødekomme de nye lovkrav om sortering af husholdningslignende affald.

”Nogle af de største udfordringer har været at få styr på, hvilke affaldstyper der skal sorteres, hvor det logisk kan gøres i virksomheden og hvordan, samt få lavet den rigtige aftale med en indsamler. Den logistik kræver lidt - bl.a. afhængigt af virksomhedens størrelse”, fortæller Klaus Steen Hansen, miljøspecialist hos Vitrex.
 
Læs hele historien om Vitrex Medical og deres erfaringer med affaldssortering
 

Vil du også blive klogere på affaldssortering? Deltag i fyraftensmøde den 21. marts

 
Gik du glip af fyraftensmødet hos Vitrex, så har du endnu en chance for at blive klogere på, hvordan du kommer godt i gang med affaldssortering. Deltag i fyraftensmøde den 21. marts kl. 14.00-16.00 hos iGRAIN på Marielundvej, og hør om, hvordan de har grebet opgaven an. Her kan du også møde Vitrex Medical, Econet og Herlev Kommune.
 
Tilmeld dig fyraftensmødet den 21. marts
 

Vil I være en del af Herlev Festuge 2023?

 
Herlev Festuge
 
Så er det tid til at tilmelde aktiviteter og arrangementer til Herlev Festuge 2023. Hvis jeres virksomheder ønsker at deltage med en bod i bygaden eller med ’åbent hus’ eller lignende i egne lokaler, så tilmeld jeres aktiviteter på www.herlevfestuge.dk
 
Sidste frist for tilmelding af aktiviteter er den 1. april 2023.
 
Har I spørgsmål til Herlev Festuge, er I velkomne til at kontakte sekretariatet på herlevfestuge@herlev.dk eller 20 48 88 71.
 
Læs mere om Herlev Festuge
 

Nye byggerier skal bygges med dine brugte mursten

 
Mursten
 
Herlev Kommune og Vestforbrænding kører i 2023 et forsøg med at indsamle brugte mursten til direkte genbrug. I forsøget opdeles den nuværende container "Mursten og Tegl" i to selvstændige containere - en til mursten og en til tegl. I forsøgscontaineren til mursten skal man sortere hele og halve mursten.

I forsøgsperioden går de indsamlede mursten til virksomheden "Gamle Mursten", som også samarbejder med flere kommuner rundt i landet. Gamle Mursten behandler murstenene med en særlig teknologi, hvor murstenene renses med vibrationer og uden brug af kemikalier eller vand. Dermed sker der ingen udledning af farlige stoffer. De brugte mursten genbruges derefter i nye byggerier og renoveringer.

Du kan aflevere dine brugte mursten på Herlev Genbrugsstation.
 
Læs mere om forsøget
 
Erhvervshus Hovedstaden hjemmeside
 

Events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

 
Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig, som er virksomhedsejer, med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere. Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Klik på datoerne og læs mere om programmet:
Se mere om Erhvervshus Hovedstaden
 

Kontakt Erhvervsteamet

Chefkonsulent
Birgitte Steenstrup Berchtold
Birgitte.Steenstrup.Berchtold@herlev.dk 
40 32 59 55
Erhvervskonsulent
Marie Haenschke
Marie.Haenschke@herlev.dk 
21 55 77 70