I maj måned besøgte Borgmester Thomas Gyldal Petersen den lokale smedevirksomhed CPH Steel. CPH Steel flyttede fra Glostrup til Herlev sidste år for at få mere plads. Det går nemlig forrygende med forretningen. Virksomheden har vækstet 10 procent hvert år siden etableringen i 2007.
Besøget var planlagt i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden, som har ydet sparring til virksomheden om blandt andet ledelse. Direktør hos CPH Steel, Morten Rosenberg fortæller om forløbet:
”Takket være Erhvervshus Hovedstaden har jeg fået redskaber til at styrke min lederstil og kompetenceudvikle ledergruppen og medarbejdere i overensstemmelse med virksomhedens vækststrategi. Jeg fik inspiration til en ny måde at arbejde på. Det var sundt for mig at lære at tænke på og formulere mine drømme for forretningen".
Erhvervshus Hovedstaden har skrevet en historie om besøget og CPH Steels vækstrejse, som du kan læse via linket herunder.
|