Herlev Erhvervspris uddeles én gang om året og gives til en Herlev-baseret virksomhed, der har gjort en særlig indsats for lokalområdet fx ved at:
- bidrage til at skabe arbejdspladser og udvikling i Herlev
- tage initiativer, der inddrager uddannelsesinstitutioner, foreninger eller andre virksomheder
- tage et socialt ansvar fx ved at ansætte elever, lærlinge eller socialt udsatte
- udvikle innovative produkter og løsninger fx på klima- og miljøområdet
- bidrage til at profilere Herlev
Alle kan indstille kandidater. Blandt indstillinger, der opfylder kravene, udvælger Herlevs Erhvervsråd vinderen og prisen overrækkes ved det årlige Dialogmøde for Erhvervslivet den 4. oktober 2023. Du kan indstille kandidater til og med den 6. september 2023.
|