Se nyhedsbrevet i browser
 

ErhvervsNyt

23. november 2023
 
 

Månedens grønne casevirksomhed: Functional Future - vil skabe mere gennemsigtighed i fødevarebranchen

 
Functional Future eller FuFu er en iværksættervirksomhed, som udvikler og fremstiller kosttilskud i form af økologiske og biodynamiske ingefærshots, bone broth og kollagen pulver.
 
FuFu holder til på Ellekær i Herlev og er stiftet i 2017 af barndomsvennerne Thomas Håkansson og Frederik Schröder - dengang under navnet ØkoLyst. Frederik fortæller, at målet med FuFu er, at fremstille sunde produkter af høj kvalitet hvor gode råvarer, gennemsigtighed og bæredygtighed er i fokus.
 
Helt fra starten har det været afgørende for FuFu, at tænke bæredygtighed ind – både i forhold til valg af råvarer og emballage. Emballagen er fremstillet af genanvendt glas eller papir, og alle råvarer er nøje udvalgt og er enten økologiske eller biodynamisk certificeret.
 
Læs hele historien om Functional Future
 
 

Bæredygtig pendling i Herlev

Transportområdet udgør næsten 20 procent af dem samlede CO2-udledning i Herlevs geografi. Derfor har Herlev Kommune en målsætning om at nedbringe udledningen fra denne sektor. Det skal blandt andet ske ved at sikre gode rammer for bæredygtig transport for Herlevs borgere og medarbejdere på byens arbejdspladser. 
 
Derfor kan du i denne udgave af erhvervsnyt blive klogere på to forskellige tilbud til virksomheder, som kan bidrage til at styrke den bæredygtige pendling:
  • Live afgangstavle
  • DSB Erhvervsaftale
 
 

Styrk pendlingen i din virksomhed med en afgangstavle

 
Vil du gøre det nemmere for dine medarbejdere og gæster at se hvor og hvornår næste bus og tog kører? Så kan du med hjælp fra Movia, få adgang til data for netop din virksomhed. Du kan få adgang til information om næste bus- og togafgang, men også afstanden til nærmeste stoppested eller station med en angivelse af afstanden i tid, hvis du eksempelvis går, cykler eller kører på løbehjul.
 
Informationen om afgangstider kan vises på en skærm i foyeren, personaleindgangen eller på intranettet.
 
Kontakt Movia for mere info: Baeredygtigpendling@moviatrafik.dk 
 
Læs mere på Movias hjemmeside
 

Opret en erhvervsaftale hos DSB og spar både penge og CO2

 
Vidste du at der findes flere muligheder for virksomheder, for at opnå rabatter på offentlig transport og styrke medarbejdernes bæredygtige pendling til og fra arbejde? Med en erhvervsaftale hos DSB, kan virksomheder få rabat på rejser i arbejdstiden samt andre kundefordele som eksempelsvis:
  • Erhvervskort: Giver mulighed for op til 50% besparelse, når du tager bus, tog eller metro til og fra arbejde. Din virksomhed bestiller kortet, som bliver betalt over din bruttoløn.
  • Virksomhedskort: Er et 100% virksomhedsbetalt pendlerkort til medarbejdere der kan få det som medarbejdergode.  
Begge dele fås ved at virksomheden opretter en erhvervsaftale, som administreres af DSB på vegne af DOT.
 
Læs mere om en erhvervsaftale hos DSB
 

Webinar: Bæredygtighedsrapportering - hvad skal du gøre?

 
Erhvervshus Hovedstaden afholder et gratis webinar om bæredygtighedsrapportering. Webinaret er for dig, som skal lave din første bæredygtighedsrapport.
 
Lær hvordan du afgør, hvad der skal med i rapporten, hvordan du bygger den op, og hvilke principper der gælder for bæredygtighedsrapportering, også selv om du ikke hører under CSRD kravene. Du får gode eksempler og skabeloner.
 
Webinaret afholdes d. 12. december 2023 kl. 13.00
 
Læs mere og tilmeld dig her
 

Få tilskud til at styrke grønne kompetencer

 
Har din virksomhed brug for nye kompetencer, færdigheder og viden på vejen mod grøn omstilling?
 
Det EU finansierede program, SMV:Grønne Kompetencer, klæder medarbejdere, ledelse og bestyrelse på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling. Der er tre forskellige måder at foretage kompetenceløft på - se dine muligheder via linket herunder.
 
Læs mere om SVM:Grønne Kompetencer
 
 

Events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig, som er virksomhedsejer, med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere. Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Klik på datoerne og læs mere om programmet:
Se flere tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden
 

Brug for hjælp til rekruttering?

Hvis du har brug for hjælp til at finde en medarbejder, tilbyder Herlev Kommunes virksomhedsteam at hjælpe dig.

De vil også meget gerne komme på besøg og fortælle om dine muligheder for f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob. Kontakt jobbutikken på tlf. 44 52 56 66 eller skriv til jobcenter@herlev.dk 
 

Kontakt Erhvervsteamet

Chefkonsulent
Birgitte Steenstrup Berchtold
Birgitte.Steenstrup.Berchtold@herlev.dk 
40 32 59 55
Erhvervskonsulent
Marie Haenschke
Marie.Haenschke@herlev.dk 
21 55 77 70