Se nyhedsbrevet i browser
 

ErhvervsNyt

19. februar 2024
 
 

Event: Sådan øger du biodiversiteten hos din virksomhed

 
Har du et ønske om at øge biodiversiteten på din virksomheds matrikel? Så deltag i denne inspirations-gåtur med OKNygaard og se konkrete eksempler på, hvordan du som virksomhed kan forbedre din biodiversitet til gavn for både natur, dyr og dine kollegaers sundhed.

På turen møder du Kirstine Kot, der er rådgiver i naturbaserede løsninger hos anlægsgartner OKNygaard. Du vil se konkrete eksempler på biodiversitetsprojekter i Herlev og blive klogere på hvordan din virksomhed kan øge biodiversiteten - selv på små udearealer - f.eks. i samarbejde med din nabo eller ved begrønning af flader.

Hvornår: Tirsdag den 12. marts 2024 kl. 14.00-16.00.
Hvor: Herlev. Nærmere information om mødested og rute følger.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet. Der opkræves et no-show fee på 200 kr. ved udeblivelse. Arrangementet gennemføres, hvis der er minimum 10 deltagere.
 
Spørgsmål?
Kontakt erhvervsteamet på mail: erhverv@herlev.dk
 
Tilmeld dig her - senest den 1. marts 2024
 

Webinar: ESG rapportering - hvad skal du gøre?

 
Erhvervshus Hovedstaden inviterer til webinar om ESG-rapportering. Webinaret er en introduktion til SMV’ere, som skal lave deres første ESG/bæredygtighedsrapport. Lær hvordan du afgør, hvad der skal med i rapporten, hvordan du bygger den op, og hvilke principper der gælder for bæredygtighedsrapportering, også selv om du ikke hører under CSRD kravene.

En bæredygtighedsrapport er et fremragende værktøj til at samle jeres strategi, kommunikere til jeres kunder og positionere jer. Webinaret er en times introduktion til principper, indhold og brug af rapporten. Du får gode eksempler og skabeloner samt viden om digitale værktøjer og officielle rammer, som du kan rapportere i. 
 
Hvornår: Torsdag den 14. marts 2024 kl. 09.00-10.00.
Hvor: Online.
 
Læs mere og tilmeld dig her
 
 

Events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig, som er virksomhedsejer, med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere. Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Klik på datoerne og læs mere om programmet:
Se flere tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden
 

Brug for hjælp til rekruttering?

Hvis du har brug for hjælp til at finde en medarbejder, tilbyder Herlev Kommunes virksomhedsteam at hjælpe dig.

De vil også meget gerne komme på besøg og fortælle om dine muligheder for f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob. Kontakt jobbutikken på tlf. 44 52 56 66 eller skriv til jobcenter@herlev.dk 
 

Kontakt Erhvervsteamet

Chefkonsulent
Birgitte Steenstrup Berchtold
Birgitte.Steenstrup.Berchtold@herlev.dk 
40 32 59 55
Erhvervskonsulent
Marie Haenschke
Marie.Haenschke@herlev.dk 
21 55 77 70