Se nyhedsbrevet i browser
 

ErhvervsNyt

28. februar 2024
 
 

Skal I være en del af Herlev Festuge 2024?

 
Så er det tid til at tilmelde aktiviteter og arrangementer til Herlev Festuge 2024. Hvis jeres virksomhed ønsker at deltage med en bod i bygaden eller med ’åbent hus’ eller lignende i egne lokaler, så tilmeld jeres aktiviteter på www.herlev.dk/herlevfestuge 
 
Sidste frist for tilmelding af aktiviteter er den 1. april 2024. I behøver ikke have alle detaljer på plads, når I sender jeres tilmelding.
 
Har I spørgsmål til Herlev Festuge, er I velkomne til at kontakte festugesekretariatet på herlevfestuge@herlev.dk eller tlf. 20 48 88 71.
 
Vi mødes også gerne med jer, hvor vi kan drøfte idéer og muligheder.
 
Læs mere om Herlev Festuge og tilmeld aktiviteter
 

Sidste chance for tilmelding til event om biodiversitet

 
Har du et ønske om at øge biodiversiteten på din virksomheds matrikel? Så deltag i denne inspirations-gåtur med OKNygaard og se konkrete eksempler på, hvordan du som virksomhed kan forbedre din biodiversitet til gavn for både natur, dyr og dine kollegaers sundhed.

På turen møder du Kirstine Kot, der er rådgiver i naturbaserede løsninger hos anlægsgartner OKNygaard. Du vil se konkrete eksempler på biodiversitetsprojekter i Herlev og blive klogere på hvordan din virksomhed kan øge biodiversiteten - selv på små udearealer - f.eks. i samarbejde med din nabo eller ved begrønning af flader.

Hvornår: Tirsdag den 12. marts 2024 kl. 14.00-16.00.
Hvor: Herlev. Nærmere information om mødested og rute følger.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet. Der opkræves et no-show fee på 200 kr. ved udeblivelse. Arrangementet gennemføres, hvis der er minimum 10 deltagere.
 
Spørgsmål?
Kontakt erhvervsteamet på mail: erhverv@herlev.dk
 
Tilmeld dig her - senest den 1. marts 2024
 

Online univers om ESG og bæredygtighedsrapportering

 
virksomhedsguiden.dk kan du få hjælp og vejledning til at forstå kravene til bæredygtighedsrapportering, og hvordan du kommer i gang med at dokumentere dine bæredygtige aktiviteter og ESG-data.
 
Du kan for eksempel finde en skabelon til din bæredygtighedsrapport, som hjælper dig med at strukturere og tydeliggøre dine data, målsætninger og indsatser.
Besøg siden og bliv klogere på ESG
 
 

Events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig, som er virksomhedsejer, med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere. Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Klik på datoerne og læs mere om programmet:
Se flere tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden
 

Brug for hjælp til rekruttering?

Hvis du har brug for hjælp til at finde en medarbejder, tilbyder Herlev Kommunes virksomhedsteam at hjælpe dig.

De vil også meget gerne komme på besøg og fortælle om dine muligheder for f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob. Kontakt jobbutikken på tlf. 44 52 56 66 eller skriv til jobcenter@herlev.dk 
 

Kontakt Erhvervsteamet

Chefkonsulent
Birgitte Steenstrup Berchtold
Birgitte.Steenstrup.Berchtold@herlev.dk 
40 32 59 55
Erhvervskonsulent
Marie Haenschke
Marie.Haenschke@herlev.dk 
21 55 77 70