Se nyhedsbrevet i browser
 

ErhvervsNyt

26. juni 2024
 
 
Tilmeldingen er åben
Herlev Kommune inviterer alle erhvervsdrivende i Herlev til det årlige Dialogmøde for Erhvervslivet den 3. oktober 2024 kl. 15.00-18.00.

I år sætter vi fokus på kunstig intelligens og betydningen for virksomheder. Hør om konkrete erfaringer med kunstig intelligens fra lokale virksomheder og mød fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, som vil gøre os klogere på den digitale fremtid vi går i møde. Der vil også være mulighed for at besøge boderne i vidensbazaren og blive inspireret til nye tiltag i din virksomhed. Derudover skal vi kåre vinderne af Grøn Erhvervspris og Herlev Erhvervspris. Det fulde program offentliggøres efter sommer.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig allerede nu, for at sikre dig en plads på årets dialogmøde.

Tid: Den 3. oktober 2024 kl. 15.00-18.00
Sted: Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev
Pris: Gratis - Tilmelding er nødvendig
 
Tilmeld dig dialogmødet her

Hvem skal vinde Herlev Erhvervspris 2024?

 
Kender du en virksomhed, som fortjener at vinde Herlev Erhvervspris 2024? Måske din egen virksomhed skal være årets vinder? Så er det nu, du har muligheden for at indstille kandidater til prisen.

Herlev Erhvervspris uddeles én gang om året og gives til en Herlev-baseret virksomhed, der har gjort en særlig indsats for lokalområdet fx ved at: 
  • bidrage til at skabe arbejdspladser og udvikling i Herlev
  • tage initiativer, der inddrager uddannelsesinstitutioner, foreninger eller andre virksomheder
  • tage et socialt ansvar fx ved at ansætte elever, lærlinge eller socialt udsatte
  • udvikle innovative produkter og løsninger 
  • bidrage til at profilere Herlev
Alle kan indstille kandidater til Herlev Erhvervspris. Blandt indstillinger, der opfylder kravene, udvælger Herlevs Erhvervsråd vinderen og prisen overrækkes ved det årlige Dialogmøde for Erhvervslivet den 3. oktober 2024.

Fristen for at indstille kandidater er den 23. august 2024.
Indstil en kandidat til Herlev Erhvervspris
 

Events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig, som er virksomhedsejer, med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere. Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Klik på datoerne og læs mere om programmet:
Se flere tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden

Brug for hjælp til rekruttering?

Hvis du har brug for hjælp til at finde en medarbejder, tilbyder Herlev Kommunes virksomhedsteam at hjælpe dig.

De vil også meget gerne komme på besøg og fortælle om dine muligheder for f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob. Kontakt jobbutikken på tlf. 44 52 56 66 eller skriv til jobcenter@herlev.dk 

Kontakt Erhvervsteamet

Chefkonsulent
Birgitte Steenstrup Berchtold
Birgitte.Steenstrup.Berchtold@herlev.dk 
40 32 59 55
Erhvervskonsulent
Marie Haenschke
Marie.Haenschke@herlev.dk 
21 55 77 70