Se nyhedsbrevet i browser
 

ErhvervsNyt

17. september 2024
 

Sidste chance for tilmelding til Herlevs største erhvervsevent

 
Kom til Dialogmøde for Erhvervslivet og bliv klogere på kunstig intelligens og femtidens erhvervsliv. Mød eksperter inden for AI og erhvervsliv, få en forsmag på fremtidens teknologi, og lær, hvordan din virksomhed kan være med forrest i udviklingen.

Se programmet for dialogmødet her.

Tid: Den 3. oktober 2024 kl. 15.00-18.00
Sted: Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20, 2730 Herlev
Tilmelding: Tilmeld dig via linket herunder senest den 19. september 2024.
Tilmeld dig gratis her

Mød UNGHerlev på Dialogmøde for Erhvervslivet og hør mere om samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv

 
I vidensbazaren ved Dialogmøde for Erhvervslivet kan du møde UNGHerlev, som vil introducere en ny platform til formidling af praktikpladser og fritidsjob. Formålet med platformen er, at det skal være lettere at matche unge med en virksomhed og at samarbejdet mellem skoler og det lokale erhvervsliv bliver styrket yderligere. 
 
Dialogmødet afholdes den 3. oktober 2024 kl. 15.00-18.00.
 
Læs mere og tilmeld dig gratis herunder.
 
Tilmeld dig dialogmødet

Deltag i erfa-gruppe om solceller

 
I Ballerup og Herlev kommune har der været efterspørgsel på en erfa-gruppe om solceller hos flere virksomheder, som gerne vil have et forum, hvor mulighederne for at sætte solceller op kan drøftes. Ballerup og Herlev kommune har allerede i samarbejde holdt et indledende møde om de overordnende rammer for solceller. Nu tager vi initiativ til en erfa-gruppe, hvor vi kan blive endnu mere konkrete.
 
Alle virksomheder med interesse i at opsætte solceller er velkomne. 

Vi afhoder første møde i erfa-gruppen den 22. oktober kl. 9.00-11.00 på Ballerup Rådhus i kommunalbestyrelsessalen.
Se programmet og tilmeld dig her

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en ny ESG-skabelon til SMV'er

 
ESG-skabelonen ligger på Virksomhedsguiden og kan både bruges af SMV’er, der gerne frivilligt vil lave en ESG-opgørelse, og af store virksomheder, der efterspørger ESG-data fra deres værdikæde. Skabelonen er opdateret, så den afspejler basismodulet i udkastet til den nye europæiske frivillige standard for SMV’ers bæredygtighedsrapportering (VSME).
 
Skabelonen kan lette samarbejdet på tværs af virksomheder og brancher, når større virksomheder, der fx er omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering jf. § 99 a (CSRD), efterspørger ESG-data fra SMV’er.
Tilgå ESG-skabelonen
 

Events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig, som er virksomhedsejer, med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere. Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Klik på datoerne og læs mere om programmet:
Se flere tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden

Brug for hjælp til rekruttering?

Hvis du har brug for hjælp til at finde en medarbejder, tilbyder Herlev Kommunes virksomhedsteam at hjælpe dig.

De vil også meget gerne komme på besøg og fortælle om dine muligheder for f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob. Kontakt jobbutikken på tlf. 44 52 56 66 eller skriv til jobcenter@herlev.dk 

Kontakt Erhvervsteamet

Chefkonsulent
Birgitte Steenstrup Berchtold
Birgitte.Steenstrup.Berchtold@herlev.dk 
40 32 59 55
Erhvervskonsulent
Marie Haenschke
Marie.Haenschke@herlev.dk 
21 55 77 70