Se nyhedsbrevet i browser
 

ErhvervsNyt

21. november 2024
 

Selvom kaffe gror på en busk, kan man godt plante et træ

 
Kaffevirksomheden Coffee by Storm blev vinder af Herlev Kommunes Grønne Erhvervspris 2024. Som præmie valgte virksomheden et træ, som blev plantet bagved Herlev Bibliotek. Bæredygtighedschef i Coffee by Storm, Carsten Ohm Frederiksen, var med til at plante træet: 
 
"Vi er rigtig glade for at have fået denne pris. Vi er glade for at bo her i Herlev, hvor vi har haft adresse på Lyskær siden 2018. Herfra er der let adgang til hele Københavnsområdet. Vi har et godt samarbejde med Herlev Kommune, og det er dejligt at få anerkendelse for det arbejde, vi gør. At nogen lægger mærke til en på den måde, gør, at man retter ryggen og bliver stolt," siger Carsten Ohm Frederiksen.

"Og så er vi glade for, at præmien er et træ og ikke et trofæ, man kan sætte på hylden. Et træ, man kan kigge på de næste mange år. Et træ er meget symbolsk for vores arbejde med den grønne agenda," tilføjer han.
Læs hele historien

Borgmesteren på besøg hos Audiovox - vinder af Herlev Erhvervspris 2024

 
Den 11. november 2024 var borgmester Thomas Gyldal Petersen på virksomhedsbesøg hos Audiovox, som er specialister i design og produktion af specialtilpassede ørepropper og høreværn. Med på besøget var Erhvervshus Hovedstaden repræsenteret ved administrerende direktør Katrine Joensen og konsulentchef Flemming Torelsen. 
 
Martin Damm Jensen, CEO i Audiovox, fortalte om virksomhedens historie og ambitioner for fremtiden, og om den sparring, han har haft med Erhvervshus Hovedstaden om, hvordan virksomheden udvikler sig salgsmæssigt gennem opbygning af nye produkter og eksportmarkeder særligt i Norden.
 
Audiovox har modtaget Herlev Erhvervspris som anerkendelse af bl.a. deres store engagement i lokalsamfundet og ikke mindst deres fokus på innovation. Borgmester Thomas Gyldal Petersen sætter pris på, at Herlev Kommune kan fostre virksomheder som Audiovox, som både tænker lokalt og globalt:

”Audiovox gør en imponerende indsats i lokalsamfundet både i forhold til at skabe beskæftigelse, blandt andet gennem et godt samarbejde med Jobcenter Herlev, og den vigtige dialog med Next. Og nu er de også på vej ud på nye markeder med deres produkter. Dejligt at de i den forbindelse har kunnet nyde godt af sparringen med Erhvervshuset.”

Læse mere om Audiovox

Kom på forkant med ESG-rapportering

 
Selvom ESG rapportering ikke er lovpligtigt for SMV’er – møder mange alligevel krav fra for eksempel kunder og banker. Derfor inviterer Erhvervshus Hovedstaden til webinar, hvor du kan få vejledning og konkrete værktøjer til at arbejde med din virksomheds bæredygtighedsrapportering i 2025.

Derfor skal du deltage:
  • Bliv klogere på den nye VSME rapporteringsstandard fra EU og hvad den indeholder af datapunker og strategiske beskrivelser
  • Lær at lave en bæredygtighedsrapport i et format der bedre modsvarer de krav I møder fra jeres kunder
  • Forstå hvordan rapportering skaber forretningsmæssig værdi
  • Få en gratis skabelon der er compliant med de nye formater og kan bruges direkte til jeres ESG-rapportering
Webinaret er gratis og afholdes den 18. december 2024 kl. 9.00-10.00.
Læs mere og tilmeld dig her
 

Events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig, som er virksomhedsejer, med temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere. Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Klik på datoerne og læs mere om programmet:
Se flere tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden

Brug for hjælp til rekruttering?

Hvis du har brug for hjælp til at finde en medarbejder, tilbyder Herlev Kommunes virksomhedsteam at hjælpe dig.

De vil også meget gerne komme på besøg og fortælle om dine muligheder for f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob. Kontakt jobbutikken på tlf. 44 52 56 66 eller skriv til jobcenter@herlev.dk 

Kontakt Erhvervsteamet

Chefkonsulent
Birgitte Steenstrup Berchtold
Birgitte.Steenstrup.Berchtold@herlev.dk 
40 32 59 55
Erhvervskonsulent
Marie Haenschke
Marie.Haenschke@herlev.dk 
21 55 77 70