Se nyhedsbrevet i browser
 

Nyhedsbrev fra 'Kultur' og 'Idræt og Folkeoplysning'

August 2025
 
Kære foreninger
 
Vi håber I har nydt sommeren, fået slappet af og ladt batterierne op, så I er klar til en ny sæson! 
 
Tak til alle der deltog i Herlev Kommunes sommerferieaktiviteter - I har givet børn og unge i Herlev en fantastisk sommeroplevelse. 
 
Herlev Festuge nærmer sig, og vi glæder os til at se jer alle til masser af fest og farver, aktiviteter, bevægelse og fællesskab i uge 35. Se hele programmet for festugen på https://festuge.herlev.dk/
 
Sommerhilsener fra 'Kultur' & 'Idræt og Folkeoplysning'   

Indstil kandidater til Herlev Kommunes Frivillighedspris

 
 
Det er nu du kan indstille kandidater til Herlev Kommunes Frivillighedspris. Vinderen modtager 10.000 kr. til nye aktiviteter inden for det frivillige område i Herlev. 
 
Frivillighedsprisen uddeles, ved Topmøde for Frivillige den 10. november 2025 i Herlev Medborgerhus, til en lokal person, gruppe, forening eller organisation, der har ydet en særlig indsats på det frivillige område i Herlev. 
 
Frist for indstilling til Herlev Kommunes Frivillighedspris er den 21. september 2025. 
Indstil kandidater til Frivillighedsprisen 2025

Fællesskabspuljens første år — styrker fællesskabet i Herlev

 
 
Fællesskabspuljen har allerede i år skabt rammerne for mange initiativer og fællesskabsskabende aktiviteter i hele kommunen. Vi har modtaget mange spændende ansøgninger fra både civilsamfundet, kommunale indsatser og foreninger, og der er givet bevillinger til gode initiativer på alle fronter, og vi er glade for at så mange har været opmærksomme på puljen.
 
Støtte til kultur, fritid og idræt
Midlerne er målrettet netop dét, der styrker fællesskabet: kultur, fritidsliv og idræt. Det handler om alt fra kulturelle arrangementer og fritidsaktiviteter, til idrætsprojekter, der binder byens mennesker tættere sammen.
 
Samlet ramme og bylivskoordinator
Puljens samlede ramme for 2025 er 1.666.000 kr. Heraf er der afsat op til 300.000 kr. til aflønning af en bylivskoordinator, som har til opgave at styrke samarbejdet mellem foreninger og kommunen omkring initiativer i hele Herlev - og med særligt fokus på udvikling af initiativer i Marielundkvarteret.
 
Sådan arbejder vi fremadrettet — dit projekt kan starte i 2026
Året er fløjet afsted, og nu er det tid til at se fremad. Fællesskabspuljen åbner for nye ansøgninger i efteråret, hvor det igen vil være muligt at sende ansøgninger ind til projekter, der kan afvikles i 2026.
 
Ansøgningsfristen er den 1. november.
 
Vi ser frem til at støtte op om flere initiativer, der kan styrke eksisterende fællesskaber eller skabe nye. 
Læs om puljen og send ansøgning

Hjælp Videnscenter om handicap til bedre inklusion af mennesker med usynlige handicap i fritidslivet

 
 
Videnscenter om handicap er i gang med at udvikle en online platform, der skal støtte trænere, instruktører og andre frivillige i at inkludere mennesker med usynlige handicap i fritidslivet. Platformen vil indeholde gratis og frit tilgængelige værktøjer og materialer.  Hjælp med at udfylde spørgeskema – ca. 10 minutter  For at sikre, at platformen bliver relevant for fritidslivet, inviteres I til at dele jeres erfaringer i dette spørgeskema. 
 
Baggrund  
Initiativet er en del af projektet "Spirende fritidsfællesskaber". Projektet har til formål at styrke inklusion i foreningslivet, med særligt fokus på mennesker med usynlige handicap. 
 
Læs mere om det samlede projekt i denne artikel: 
 
Ønsker I at følge med i udviklingen og få adgang til materialerne når de bliver klar, kan I tilmelde jer deres nyhedsbrev (udkommer 5-6 gange årligt)  
  
Udfyld spørgeskema

Bliv kulturpasaktør

 
 
 
Kulturpasset skal give unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og arbejdsmarked, bedre mulighed for at blive en del af samfundets kultur-, forenings- og idrætsfællesskaber. Målet er, at de på sigt får lyst til og mod på at starte i uddannelse og/eller job.
 
Kulturpas-ordningen er et landsdækkende initiativ, der giver mulighed for gratis eller billig adgang til kultur- og fritidstilbud. 
 
Unge i målgruppen for kulturpas kan fra sommeren 2025 få et digitalt kulturpas, som kan bruges som betalingsmiddel til f.eks. koncerter, idrætsforeninger, museumsbesøg osv. Det er et ”prepaid” kort, hvor der bliver indbetalt 1.000 kr. i 2025 og 1000 kr. i 2026. 
 
Som Kulturpas-aktør får I mulighed for at invitere nye målgrupper indenfor og bidrage til at gøre forenings- og kulturlivet mere inkluderende. Det kræver blot, at I som kulturaktør eller forening tilbyder relevante oplevelser, som kan tilgås med et kulturpas. 
 
Det er Slots- og Kulturstyrelsen der står for Kulturpas-ordningen
Læs hvordan du bliver kulturpasaktør

Vigtige datoer og deadlines

 
Tilskud/Aktivitet Deadline
Indstil kandidater til Frivillighedsprisen         
               
21. september kl. 8.00
Aktivitetstilskud
 
1. oktober  
Rådighedsbeløb
 
1. oktober 
Fællesskabspuljen
 
1. november
Udviklingspuljen
 
1. november (2. ansøgningsrunde)
Topmøde for Frivillige
 
10. november 
Se årshjul for folkeoplysende foreninger